Om os

Teknologi skal være for alle

Teknologi er blevet en naturlig del af vores hverdag. Den forbinder os med familie og venner, giver os nye muligheder og gør mange daglige opgaver lettere. Men for nogle kan den teknologiske udvikling også skabe frustration, usikkerhed og følelsen af ikke at kunne følge med.

Hos Ecare Support mener vi, at alle fortjener adgang til personlig og forståelig teknisk hjælp. Uanset alder, erfaring eller hvor man bor.

Erfaring, der gør en forskel

Ecare Support bygger på mere end 12 års erfaring fra tele- og teknologibranchen.

Gennem årene har vi fulgt en branche i konstant udvikling. Fra fastnettelefoni, traditionelle TV-løsninger og de første smartphones til fibernet, streaming, trådløse netværk og intelligente løsninger i hjemmet.

Bag erfaringen ligger mange års arbejde med kundeservice, teknisk rådgivning, salg, erhvervsløsninger og ledelse. Det har givet os et bredt kendskab til både teknologien og de udfordringer, mennesker møder, når den skal fungere i praksis.

Vi ved, at tekniske problemer sjældent opleves ens. Noget, der kan løses på få minutter, kan have været en stor frustration i flere uger. Og en løsning er først rigtig god, når den også giver mening for den, der skal bruge den.

Derfor handler vores arbejde ikke kun om at kende teknologien, men om at kunne forklare den, forstå behovene bag og skabe løsninger, der fungerer i hverdagen.

Historien bag Ecare Support

Ecare Support blev grundlagt af Emma, der efter mere end 12 år i branchen ønskede at skabe en mere personlig og tilgængelig måde at få teknisk hjælp på.

Gennem sit arbejde havde hun oplevet, hvordan teknologien blev stadig mere avanceret, samtidig med at mange mennesker havde svært ved at finde den hjælp, de havde brug for.

Da hun flyttede til Jylland, blev det særligt tydeligt, at afstanden til butikker og personlig rådgivning kan være en udfordring. Ikke alle har mulighed for at transportere deres udstyr, vente længe på hjælp eller forklare et teknisk problem over telefonen.

Det gav anledning til et enkelt spørgsmål:

Hvorfor skal det være så besværligt at få hjælp til noget, der egentlig skal gøre hverdagen lettere?

Det blev begyndelsen på Ecare Support.

En virksomhed skabt ud fra ønsket om at bringe den personlige service tilbage og gøre teknisk hjælp tilgængelig dér, hvor behovet opstår.

Hos os er der plads til alle spørgsmål

Vi tror på, at god service begynder med at lytte.

Derfor møder vi vores kunder med tålmodighed, respekt og forståelse. Vi tager os tid til at forklare, besvare spørgsmål og finde løsninger, der passer til den enkeltes behov.

Man skal ikke kende de tekniske begreber, kunne forklare fejlen præcist eller føle, at ens spørgsmål er for små.

Vi ønsker, at det skal være lige så naturligt at bede om hjælp til en telefon, der driller, som til et internet, der ikke fungerer.

Vi vil gøre teknisk hjælp mere tilgængelig

Vores ambition rækker længere end at løse enkelte tekniske problemer.

Vi ønsker at gøre det lettere for flere mennesker at bruge og forstå den teknologi, der fylder stadig mere i samfundet.

Derfor arbejder vi både med personlig IT-hjælp, hjemmebesøg, undervisning og samarbejder med virksomheder, foreninger og organisationer.

Vi ser et stort potentiale i at bringe hjælpen tættere på dem, der har brug for den – eksempelvis gennem lokale samarbejder, kurser og faste besøg, hvor der er tid og plads til spørgsmål.

For os handler det ikke kun om at løse et problem her og nu. Det handler også om at give mennesker større tryghed, forståelse og selvstændighed i deres digitale hverdag.

Vi får teknologien til at fungere for dig.